Annonce

Annonce

Børn leger på wrap baller

Økodag er en festdag for både store og små, og det er ikke kun køerne, som trækker, når børnefamilierne besøger et landbrug som Heegaard, der i år havde besøg af ca. 3.500 gæster. Foto: Jakob Brandt

ØL: Sådan sikrer vi, at Økodag bliver en god oplevelse for både gårdejer og gæster

Overvejer du at blive vært for Økodag i 2023, er der inspiration at hente ved to møder, hvor garvede værtspar deler ud af deres erfaringer med at invitere gæster ud på gården til Køernes Forårsfest.

Der er næppe tvivl om, at de økologiske køer betragter Økodag som en festdag, når de for første gang kommer tilbage på græs efter en lang vinter på stald. Også de mange tusinde gæster, som hvert år besøger de økologiske gårde, plejer at tage hjem med brede smil og gode oplevelser i bagagen fra de økologiske køers forårsfest.

Samtidig viser tilbagemeldingerne fra værtsparrene, at det landsdækkende forbrugerevent faktisk også er en god oplevelse for dem, oplyser Malene Jensen, som er projektleder for Økodag i Økologisk Landsforening.

”Vores erfaringer viser, at de fleste oplever en glæde over at vise deres landbrug frem, og det giver økologerne større stolthed over deres erhverv, når de inviterer landets børnefamilier ud på gårdene,” siger Malene Jensen.

Sidste år fik 42 værtspar tilsammen besøg af 136.000 gæster, og i næste uge er nogle af dem klar til at dele deres erfaringer, når Økologisk Landsforening inviterer til Økodagsmøder på Sjælland og i Jylland.

Møder om Økodag

Økologisk Landsforening er vært for to arrangementer, hvor tidligere og kommende værter for Økodag kan udveksle erfaringer:

  1. nov. på Rabarbergården, Holløsevej 21, 3210 Vejby

  2. nov. på Horisont, Agro Food Park 10, 8200 Aarhus N.

Begge møder varer fra kl. 17-20.30 og inkluderer en økologisk middag

Store maskiner og dyr

Møderne henvender sig både til erfarne værter og nysgerrige økologer, som overvejer at blive værter, når stalddørene 16. april næste år åbnes til Økodag 2023.

På møderne Dykker Økologisk Landsforening ned i erfaringerne fra årets Økodag og lufter planerne for Økodag 2023. Der bliver samtidig en grundig orientering om sikkerheden i forbindelse med at invitere så mange gæster ud på gården.

”Det er ikke fordi, der plejer at være udfordringer med sikkerheden, og vi har ikke hørt om problmer på den front i 2022, men vi skal huske på, at gården er en arbejdsplads med mange store maskiner og dyr, og at mange af gæsterne er børn, som ikke er vant til at færdes på et landbrug. Det handler om, at vi skal gøre Økodag til en tryg oplevelse for både landmanden og gæsterne,” siger Malene Jensen. 

Set fra hendes kontor i Agro Food Park er Økodag en af de bedste måder til at skabe en større forståelse mellem land og by. og derfor håber hun, at flere økologer til næste år har lyst til at vise deres landbrug frem

For at holde styr på antallet af gæster på den enkelte gård, bliver der igen til næste år brugt et billetsystem, så gæsterne skal booke plads på den gård, de ønsker at besøge. Det giver samtidig værterne mulighed for at sætte et loft over, hvor mange gæster de vil have på gården.

”Den model brugte vi også i år, og den sikrede, at værterne på forhånd vidste, hvor mange gæster de fik,” siger Malene Jensen, som håber at nå op på et halvt hundrede værtsgårde i 2023.

Flere artikler fra samme sektion

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage